Snart nyuddannet indenfor HR? Bliv Junior HR konsulent hos Hejmdal

Er du ved at afslutte din uddannelse og leder efter dit første fuldtidsjob i HR?

Som Junior HR-konsulent hos Hejmdal Privathospital bliver du en del af en HR-afdeling, hvor du får en grundig introduktion og mulighed for at opbygge solid erfaring med HR-administration i praksis. Stillingen er et barselsvikariat, som kan starte som studiejob 1–2 dage om ugen frem til 1. juni, hvorefter der er tale om en fuldtidsansættelse.

Som HR Konsulent bliver du en del af en dynamisk hverdag, hvor du står for håndteringen af vores HR-administrative opgaver. Du vil have ansvar for en bred vifte af HR-administrative opgaver og får mulighed for at bidrage til udviklingen af vores HR-funktion i tæt samarbejde med vores HR Chef.

”I hverdagen er HR Konsulenten og jeg i tæt kontakt med både hinanden og resten af virksomheden. Positiv indstilling og godt humør præger arbejdskulturen, og der er altid hjælp at hente.”
– Anne, HR Chef og nærmeste leder

Dine opgaver inkluderer

  • HR-administrative opgaver i forbindelse med pre-, on-, off- og reboarding 
  • Udarbejdelse og administration af stillingsopslag samt rekrutteringsprocesser 
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter på baggrund af skabeloner 
  • Øvrige HR-administrative og koordinerende opgaver i HR-afdelingen

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at vores kommende kollega er nyuddannet og leder efter sit første fuldtidsjob i HR. Vi sørger for grundig oplæring og løbende sparring, og stillingen er derfor en rigtig god mulighed for at få indblik i og erfaring med HR i praksis.

Dit uddannelsesvalg er ikke afgørende, men en struktureret og vedholdende tilgang til arbejdet er af stor betydning. Du sætter en ære i at følge opgaverne helt til dørs og har blik for detaljen i det administrative arbejde.

Har du haft studierelevant fritidsarbejde, er det en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder en spændende mulighed for at være en del af en virksomhed i stor udvikling, hvor du vil få stor indflydelse og mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi vægter interesse, indstilling og viljen til at lære og bidrage højt, og vi forventer selvfølgelig ikke, at du mestrer alle opgaver fra start.

Hjertet af Hejmdal

Hejmdal Privathospital er Danmarks største psykiatriske privathospital med afdelinger på Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. Vores faguddannede medarbejdere er kompetente og dedikerede speciallæger, læger, psykologer, sygeplejersker og andre fagfolk.

Hejmdal Privathospital udreder og behandler børn, unge og voksne inden for en bred vifte af psykiatriske tilstande.

Vores fokus er at møde hver enkelt patient og deres familie med både ekspertise, omsorg og medmenneskelighed. Vi hjælper patienter fra både forsikringsselskaber, kommuner og regioner samt privatbetalende patienter.

I Hejmdal er vi ordentlige og ambitiøse, og vi tager ansvar og bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt.

Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafællesskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse.

Praktiske oplysninger

Tidsbegrænset ansættelse: Barselsvikariat frem til slutningen af maj 2027. 

Ansøgning

Lyder det som en spændende stilling for dig, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Konsulent Frederikke Madsen på fred@hejmdal.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Frederikke Madsen HR Konsulent
Jobområde: Øvrige
Stillingstype: Fuldtid
Hejmdal Privathospital