Vil du stå i spidsen for en psykiatrisk klinik og sætte retning for mennesker, kvalitet og udvikling i en organisation med høje ambitioner?
Hejmdal Privathospital søger en klinikchef til vores afdeling i Odense. Vi søger en erfaren leder med solid erfaring fra psykiatrien, som motiveres af at skabe resultater gennem andre, udvikle stærke faglige miljøer og omsætte ambitioner til konkrete forandringer, der skaber værdi for både patienter og medarbejdere.
Ledelse, drift og udvikling
Som klinikchef har du det overordnede ansvar for klinikkens drift, kvalitet, udvikling og trivsel.
Du er nærmeste leder for klinikkens teamledere og spiller en central rolle i udviklingen af både ledelseslaget og de faglige miljøer. Sammen med teamlederne skaber du retning for klinikken og sikrer, at medarbejderne har de rette rammer for at levere udredning og behandling af høj faglig kvalitet.
Som klinikchef bringer du din psykiatrifaglige erfaring i spil i arbejdet med at udvikle klinikken, sikre høj behandlingskvalitet og understøtte stærke faglige miljøer på tværs af faggrupper. Du balancerer sikker drift med fortsat udvikling af klinikken og trives med at omsætte strategiske beslutninger til konkrete forandringer i hverdagen.
Du trives i en organisation i udvikling og motiveres af at skabe forbedringer. Derfor er det vigtigt, at du har erfaring med at drive forandringer og formår at omsætte idéer og strategiske beslutninger til konkrete løsninger, som skaber værdi for både patienter og medarbejdere.
Du får blandt andet ansvar for
Vi forestiller os, at du
Et stærkt lederfællesskab
Hos Hejmdal tror vi på, at gode resultater skabes gennem stærke relationer, høj faglighed og fælles retning.
Som klinikchef bliver du en del af Hejmdals samlede ledergruppe og indgår samtidig i et stærkt lederfællesskab med de øvrige klinikchefer. Du får et tæt samarbejde med direktionen samt kolleger i HR, Økonomi, Projektkontoret og øvrige centrale funktioner. Samarbejde, sparring og fælles udvikling er en vigtig del af hverdagen.
Hos Hejmdal går høje faglige ambitioner hånd i hånd med arbejdsglæde, ordentlighed og fællesskab, fordi vi tror på, at det er fundamentet for bæredygtige resultater.
Hjertet af Hejmdal
Hejmdal Privathospital er Danmarks største psykiatriske privathospital med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og på Frederiksberg.
Vi er et tværfagligt fællesskab af speciallæger, psykologer, sygeplejersker, læger og administrative medarbejdere, som hver dag arbejder for at hjælpe børn, unge og voksne med psykiatriske lidelser gennem udredning og behandling af høj faglig kvalitet.
Hos os går faglighed, omsorg og ambitioner hånd i hånd. Vi tager ansvar, bruger vores handlerum og arbejder hver dag for at hjælpe flest muligt bedst muligt.
Praktiske oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i opslaget eller på vores hjemmeside, er du velkommen til at kontakte Administrerende direktør Katja Damborg Laut på kdl@hejmdal.dk.